Kendetegn for matematikvanskeligheder

Matematikvanskeligheder forekommer i mange forskellige grader, og kan have mange forskellige årsager. 

Personer med dyskalkuli (talblindhed)  er normalt begavede, men de arbejder langsomt med tal og cifre.

Dyskalkuli er kendetegnet ved vanskeligheder med talforståelse og nedsat evne til at tilegne sig grundlæggende matematiske færdigheder og procedurer. Vanskelighederne er synlige i hverdagen. Deres ujævne præsentationer fører tit til frustration, og dette kan føre til psykiske blokeringer.

Uanset om du har generelle matematikvanskeligheder eller har dyskalkuli, så er det vigtigt at få en udredning af vanskelighederne, for at få målrettet undervisning.

Du kan booke en tid til en uforpligtende Indledende Samtale her.

Kendetegn i skolen

Når personen:

  • har problemer med de fire regnearter, selvom eleven har fået intensiv undervisning
  • har svært ved at forstå grundlæggende begreber i matematikken f. eks. “rækkefølge”
  • har svært ved hurtigt og automatisk at opfatte en vis mængde  
  • har svært ved at forstå og anvende tal, tallinje og titalsystemet
  • har svært ved planlægning og koncentration

 

Kendetegn ved læsning og læring

Når personen:

  • har svært ved at skrive eller håndtere tal og cifre
  • har svært ved at forstå sproglige begreber i matematikken f. eks. “lig med”, “mere end”, “fjerde”
  • ikke kan se forkellen mellem “renten nedsættes til 4 % ” eller “renten nedsættes med 4 %”
  • ikke kan variere metoder eller strategier
  • har svært ved at ’se’ regnestykket for sig 
  • har svært ved mestring af problemregning med meget tekst

 

Kendetegn ved hukommelse

Når personen:

  • har nedsat arbejdshukommelse
  • har svært ved at huske, hvordan matematiske symboler skrives (f. eks. + % >)
  • kan læse symbolerne, men ikke forstår betydningen
  • er glemsom ved f. eks. at glemme aftaler
  • ikke er i stand til at huske flere beskeder på en gang, men husker kun det sidste, der blev sagt

 

Kendetegn i hverdagen

Når personen:

  • har svært ved at læse, kende klokken og mangler tidsfornemmelse
  • har problemer med at håndtere penge
  • har svært ved at planlægge
  • har problemer med vægt, mål, størrelse og retning
  • har svært ved rækkefølge
  • har problemer med at opfatte sekvenser i et hændelsesforløb
  • har vanskeligheder med automatisering af tal/cifre

Kan du genkende flere af de nævnte kendetegn, og vil du have en yderligere udredning?

Ring 3013 7501, eller book en tid