Rytmiske bevægelser

praktiske retningslinjer

Introduktion til Rytmiske Bevægelser

Når vi lærer at bevæge os rytmisk og symmetrisk, forbedrer vi hjernestammens
og lillehjernens funktion og hjælper med at integrere de primære reflekser.
Stimulering fra rytmiske bevægelser i det første leveår er grundlæggende for udviklingen og modningen af hjernen.
Hjernen kræver stimulering fra sanserne for ny nervevækst, forgrening af eksisterende nerver og
myelinisering af nerver. Den vigtigste sensoriske stimulering til processen for modning af hjernen kommer fra balance, taktile og proprioceptive sanser. Når man udfører de rytmiske bevægelser, er disse tre sanser fuldt engagerede.

De rytmiske babybevægelser, der er udført i det første leveår, giver hjernen både den stimulering, der
kræves til modning af hjernen og stimulering til at lave forbindelser mellem forskellige dele af hjernen.

Der kan være mange grunde til, at børn ikke får muligheder nok for at udføre disse rytmiske bevægelser.
Når et spædbarn ikke får tilstrækkelig med hjernestimulering, kan det resultere i at barnet får svært ved at
bearbejde sensorisk information og for at udvikle de nødvendige forbindelser til stor hjernen (cortex).
Adgang til cortex er grundlaget for mange færdigheder såsom fokusering, kontrol af impulser, styring af
følelser, abstrakt tænkning, læring, planlægning, beslutningstagning og kommunikation.

Rytmiske bevægelser udvikler især nerveforbindelser (pathways) gennem hjernestamme, det retikulære
aktiveringssystem, lillehjernen og cortex. Lillehjernen har direkte forbindelser til talecentrene i cortex.
Lillehjernen stimulerer cortex til at forbedre øjenbevægelser, opmærksomhed, læseforståelse og
arbejdshukommelse.
Bevægelserne kan udføres i små mængder to eller flere gange om dagen. Ofte er det bedst at starte med
kun at lave rytmiske bevægelser to til fem minutter om dagen. Derefter kan man gradvist øge tiden til
femten til tyve minutter om dagen.

Så længe et barn nyder bevægelserne, er det godt at gøre så meget som han/hun kan lide.

Lav ikke de rytmiske bevægelser mens du selv er stresset. Resultatet bliver meget bedre, når barnet kan
nyde jeres samvær og din omsorg i en afslappet atmosfære.

PRAKSIS RETNINGSLINJER FOR RYTMISK BEVÆGELSE

Ideelt set er bevægelser rytmiske, flydende og symmetriske.
Hvis disse bevægelser er vanskelige og ikke-rytmiske eller asymmetriske, kan det være et symptom på aktive primære
reflekser og / eller på en understimulering af lillehjernen.
Spørg altid barnet hvilken rytme er mest behagelig.
Lad barnet vælge mellem langsomme, mellemstore,hurtige, energiske eller bløde bevægelser.
Det er vigtigt at få feedback, enten verbal eller ikke-verbal, om hvad der føles bedst for ham eller hende.

De rytmiske bevægelser kan også laves på siden og på maven.