Desorientering er et naturligt fænomen. Vi har alle sammen oplevet at blive desorienteret – at man pludselig bliver lidt svimmel, og tingene omkring én synes at bevæge sig.
Når man for eksempel sidder i et tog, og toget ved siden af begynder at køre, så føles det i første omgang, som om man selv kører. Man mister orienteringen for en kort stund. Det sker, fordi hjernen modtager konfliktfyldte informationer fra de forskellige sanser (synet fortæller hjernen, at toget bevæger sig, mens den kinæstetiske sans (følesansen) fortæller hjernen, at kroppen ikke bevæger sig). Hjernen kan ikke reagere på to modstridende informationer, så den vælger kun at “lytte” til den visuelle sans.
Har man mistet orienteringen, er alle sanser forvrængede. Hjernen opfatter ikke længere, hvad øjnene ser, og man får et fordrejet billede af det sansede. Det sammen gælder for lyd, berøring, tid og balance.
Hvad ser du?
Bevæger cirklerne sig på skærmen?
Hvis du oplever at cirklerne bevæger sig, så bliver du snydt af din hjerne!
For i virkeligheder bevæger de sig selvfølgelig ikke.
Hvad skal du gøre, for at se akkurat og få cirklerne til at stå stille?
At være orienteret/ fokuseret
At være orienteret betyder, at man ved, hvor man er i forhold til sine omgivelser. Det betyder også rent sansemæssigt, at man er i stand til at afkode omgivelserne for fakta og givne vilkår og til at forholde dig til dem på en passende måde. Når man ser, hører og sanser den ydre verden fra en meningsfyldt synsvinkel, er man orienteret.
Læring og desorientering
Er du desorienteret, er dine sanseindtryk fordrejede. I denne tilstand oplever du ikke den samme virkelighed som andre, og du er uvidende om, at dét du ser, ikke er virkeligt. Når man giver informationer til en person, som er desorienteret, vil informationerne ikke blive hørt eller forstået optimalt. Billedtænkere bruger på et ubevidst plan desorientering til at opleve verden multi-dimensionalt og får langt flere informationer ud af det sansede, end andre mennesker gør.
Men hvis for eksempel et dyslektisk barn prøver at læse i desorienteret tilstand, øger det blot barnets forvirring, og vil det have svært ved at fokusere. Når barnet sidder i klassen og bliver desorienteret, vil han eller hun have tendens til at bevæge sig for ikke at blive svimmel, fordi hjernen får mange forskellige input fra sanserne.
Barnet vil have svært ved at blive siddende på stolen og begynder eksempelvis at snakke. Det kan give læreren indtryk af, at barnet ikke er interesseret. Men tværtimod – barnet har blot anstrengt sig så meget for at kunne følge med i timen, at han eller hun til sidst er blevet desorienteret.
Det samme femomen kan opstå, hvis man harsvært ved at regne eller stave. Når man er i en tilstand af desorientering, stopper alt to-dimensionel læring. Derfor giver det ingen mening at fortsætte med undervisningen!
Symptomer på desorientering
Når man arbejder med et barn eller en voksen, som har svært ved at udføre en opgave, er det vigtigt at være opmærksom på kendetegn på desorientering. Desorientering kan man genkende ved at observere forandringer i den måde, personen læser på eller ved at se efter ændringer i ansigtsudtryk eller kropsholdning.
Lad barnet eller eleven læse, og læg mærke til følgende kendetegn:
- Ord og/eller bogstaver udelades, forandres eller erstattes af andre.
- Ord eller linjer springes helt over.
- Dele af ord udtales forkert.
- Eleven stopper pludselig midt i en sætning.
- Eleven løfter øjenbrynene.
- Stemmen forandres, bliver monoton.
- Eleven bevæger kroppen pludseligt og kortvarigt.
- Eleven mister balancen.
- Eleven optræder pludselig klodset og ukoncentreret.
- Eleven mister tidsfornemmelsen.
