Ofte oplever vi, at personer med dysleksi svinger meget i deres præstationsevne. Nogle dage er de ganske gode til at læse, og på andre tidspunkter kan de slet ikke. Frekvensen af deres desorientering bliver bestemt af det vi kalder: ’Forvirrings-tærsklen’. Hvis tærsklen er overskredet, opstår der forvirring. Så jo lavere forvirringstærsklen er, jo hurtigere bliver barnet forvirret, og jo oftere er det desorienteret.
Ud over ord og symboler, som kan skabe forvirring, er der en række andre faktorer, som kan mindske tærsklen for forvirring og dermed har en negativ indflydelse på ens evne til at være eller forblive orienteret. Der er derfor vigtigt, at tage hensyn til disse forhold, inden man stiller krav til dyslektikeren.
Øvrige forhold, der øger muligheden for forvirring er:
- Træthed
- Sult
- Smerter
- Høje lyde
- Uro i omgivelserne
- Ændringer i skemaer/ procedurer
- Angst
- Dårligt lys
- Tidspres
- Følelsesmæssig ubalance
- Sygdom
- For lille typografi eller ukendt skrifttype
Når man har lært at genkende, hvornår og hvorfor man bliver desorienteret, bliver tærsklen for forvirring højere, og det betyder, at der skal meget mere til, før man oplever desorientering.
